A-Life's

Handelsbetingelser

Herunder kan du læse handelsbetingelser gældende for A-Life. 

Betingelser

Handelsbetingelser

Produkter og ydelser udbydes af:
A-life
CVR.nr.: 33126298
M: +45 2661 1771
E: info@a-life.dk

Betaling
Betaling kan ske med bankoverførsel – betalingsdetaljer fremgår af tilsendt faktura. Walk & talk samtaler ved fysisk fremmøde kan også afregnes kontant.

Alle priser er opgivet i danske kroner inkl. moms, medmindre andet er oplyst. Ved for sen betaling påregnes der renter i henhold til rentelovens bestemmelser.

Ratebetaling
Det er i visse tilfælde muligt at købe ydelser eller produkter på ratebetaling – nærmere betingelser for dette vil i så fald fremgå af det enkelte ydelse/produkt eller efter skriftlig indgået aftale med A-life. Pålagt administrationsomkostning kan forekomme ved ratebetaling og vil i så fald fremgå af ratebetalingsaftalen inden din endelige accept af denne.

1. rate trækkes i forbindelse med dit køb, og efterfølgende rater trækkes løbende hver den 1. i måneden. Du modtager pr. e-mail kvittering for hver trukket betaling.

Du har med din accept af køb af ydelse eller produkt forpligtet dig til at betale det fulde beløb for ydelsen/produktet, også selvom du har valgt at betale i rater.

Personlige samtaler
Personlige samtaler afholdes primært online eller pr. telefon – men kan også holdes ved walk & talk. Nærmere mødedetaljer aftales i så fald individuelt.

Aftalt samtale er bindende, og eventuel aflysning skal foregå senest 24 timer før til E:info@a-life.dk eller M: 2661 1771, ellers bliver du afregnet 50% af prisen. Ved udeblivelse uden afbud afregnes der fuld pris. Det er gældende både ved online, telefonisk samtale og walk & talk.

Levering
Produkterne bliver leveret digitalt via download direkte på websiden, som fysisk arrangement/forløb mellem personlig samtale eller med post/fragtmand.

Digital levering sker som oftest i løbet af få minutter efter ordreafgivelse, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til 5 hverdage. Husk at tjekke dit spamfilter ved digitalt leverede produkter. Ved levering med post/fragtmand sker fragt hurtigst muligt og tracking-link sendes til dig, så du kan følge din varelevering.

Returret
A-life giver 14 dages fuld returret på alle onlinekøb hos os. Skulle du fortryde dit køb indenfor 14 dage efter køb, så kontakt os på info@a-life.dk, og du vil få alle pengene retur.

BEMÆRK: Fortrydelsesretten bortfalder ved digitalt leverede produkter og ydelser, så snart det købte tages i brug. Det betragtes som taget i brug, når du har modtaget din faktura, gennemført betalingen og aktiveret adgang til det købte produkt eller ydelse.

For kurser, arrangementer og forløb online eller fysisk gælder det, at skulle du fortryde mindre end 1 måned før afholdelse, opkræver A-life 50% af totalprisen i gebyr.

Skulle du fortryde mindre end 14 dage før afholdelse, gives der ingen refusion.

Du er dog altid velkommen til at give din betalte plads til en anden, blot du forud for opstart sender besked om ny deltager til info@a-life.dk.

Digitale produkter
Købte digitale produkter hos A-life er dit til evigt eje, medmindre andet fremgår. A-life er dog IKKE forpligtet til at hoste materialet til evig tid. Det er købers eget ansvar at downloade og tage backup af materialet i tilfælde af, at køber skulle miste sin adgang. A-life vil altid pr. e-mail varsle med mindst 14 dage, hvis vi skulle fjerne materiale eller lukke ned for adgangen. Det er købers ansvar til enhver tid at sørge for, at den mailadresse, som køber har oplyst til A-life som sin kontaktmail, er fuldt opdateret.

Tavshedspligt
A-life er underlagt fuld tavshedspligt. Samtidig er du som deltager på mine kurser, arrangementer, forløb og personlige samtaler også underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gør sig gældende både fysisk og online og betyder, at du ikke må viderebringe personfølsomme oplysninger om andre deltagere.

Rettigheder
Alle rettigheder til kurser, arrangementer, forløb samt digitale produkter og tilhørende materiale er omfattet af loven om ophavsret og tilhører A-life. Alle onlineprodukter og -ydelser er personlige og må derfor hverken gratis eller mod betaling kopieres, distribueres, reproduceres, deles med eller viderebringes til tredjepart uden skriftligt samtykke fra A-life.

Ansvarsfraskrivelse
A-life kan ikke love eller garantere konkrete resultater ved køb af personlige samtaler, online forløb, kurser, produkter eller andet.

Alle personlige samtaler, online forløb, kurser, produkter m.m. anvendes på eget ansvar, og A-life kan ikke holdes ansvarlig for en eventuel uhensigtsmæssig virkning eller erstatning. A-life fraskriver sig således enhver form for erstatningsansvar nu som senere for brugen af de informationer, som du finder i vores forløb, personlige samtaler, materiale eller på vores hjemmeside. A-life kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer. Det er således vigtigt at fastslå, at du har det fulde ansvar for din egen deltagelse samt anvendelse af materialet.

A-life behandler ikke sindslidelser – hverken permanente eller midlertidige diagnoser. Disse bør behandles af uddannet psykolog eller psykiater. Personlige samtaler, online forløb, kurser, produkter m.m. hos A-life er udelukkende ment til at bidrage positivt til personlig udvikling af raske mennesker og er ikke tilpasset eller målrettet eventuelle mentale diagnoser.

A-life tager forbehold for prisændringer og tastefejl.

Klage
Skulle du mod forventning ikke være tilfreds med din handel med A-life, så send din klage til info@a-life.dk. Lykkes det os ikke sammen at finde en løsning, kan du indgive din klage til Forbrugerklagenævnet. Tvisten afgøres efter dansk ret.

Få mere at vide
Har du spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om dine muligheder, er du velkommen til at henvende dig, så vi sammen kan vende dine ønsker og behov.