Blog

Perfektionisme – hvad er årsagen?

19. april 2022

Perfektionisme – hvad er årsagen?

Perfektionisme – hvad er årsagen?

For et stykke tid siden så jeg et indslag på nettet med en kvinde, der hævdede, at perfektionisme i vid
udstrækning er misforstået. De fleste mennesker tror, at perfektionisme handler om at stræbe efter det
bedste eller den bedste version af sig selv, men virkeligheden er det en måde at beskytte sig selv på.

Hendes tese er, at perfektionisme er en forsvarsmekanisme, der fortæller os, at hvis vi ser perfekte ud,
opfører os perfekt og opnår perfektion, så kan vi mindske eller helt undgå udskamning, fordømmelse og
skyld fra andre.

Personligt kan jeg sagtens nikke genkendende til at føle mig overbevist om, at jeg stræber efter den
perfekte opgaveløsning for opgavens skyld. Men hvis jeg virkelig mærker efter i mit indre, så stræber jeg
ærligt mere for perfektionen for min egen skyld end for opgaven. Jeg frygter at svigte andre, og vil gøre mit
absolut bedste for at undgå det.

Hvor vidt hun har helt ret i sin tese eller ej, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg tænker absolut, at det er
værd at overveje, næste gang du står en situation, hvor du tænker: ”Dette skal være perfekt”!
Stil dig selv spørgsmålene: Hvorfor? Er det fordi, at du frygter noget? I så fald hvad, og er det virkelig så
farligt, at du har behov for at beskytte dig selv? Eller er du modig nok til at stå ved dig selv?

Min vurdering er, at du er nok – præcis som du er! Vi tilbyder alle noget unikt til verden. Og jeg ønsker for
dig, at du leverer dit bedste for din egen tilfredsheds skyld – ikke fordi du er bange for andres respons.

Vil du læse mere fra A-life?
Få mere at vide
Har du spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om dine muligheder, er du velkommen til at henvende dig, så vi sammen kan vende dine ønsker og behov.